Grænsen Pakistan/Indien
Om morgenen er Alexander stadig meget dårlig, så vi beslutter at finde et Hospital når vi når til Amritsar, først den pakistanske del, det går hurtigt, så opdager vi at det ene baghjul er punkteret, da det er skiftet, skal vi gennem den Indiske del, ingen problemer, men ret meget papir, og tolden er den grundigste vi endnu har været ude for, de var ret tæt på at ville undersøge hele bilen, men vi slipper.
Så kører vi til Amritsar, i udkanten finder vi et privathospital Alexander bliver undersøgt, og indlagt, han har rejsediarré, og han er dehydreret, så de giver han vædske og medicin pr drop/indsprøjtning, så hans mave kan få fred.
Hospitalet er ret sparsomt indrettet, og møblerne er absolut ikke nye, men der er rent, og personalet virker kompetente, og de er flinke og venlige, resten af dagen går med "at være indlagt".