9. til 17. Juni 2002

Til kalenderen

Dag 347 til 355

Barcelona, ventetid og møde med venner

Vi har samlet nogle dage på denne side, da der ikke er meget at skrive om, det bedste der sker er, at vi møder vores rejsevenner fra Iran/Pakistan, og ellers venter vi faktisk bare på vores kære bil, og har ikke mange penge til fornøjelser, da det jo er meget dyrt her i europa (i forhold til hvad vi er vant til, f.eks. i Thailand eller Indien).

9. Juni
Kl. 11 ankom vi til Barcelona, "Estasio de Sants", nu skal vi så "bare lige" finde et overnatningsted til de næste par dage.
Vi starter inde på banegården på turistkontoret, der er bare ikke mange billige hoteller, det er jo desværre i højsæsonen, vi beslutter os for, at gå lidt rundt og spørge forskellige steder, da vi har gået det meste af eftermiddagen, finder vi et sted, ikke ligefrem billigt, med vi gider ikke mere.
10. Juni
Efter en god nattesøvn og hygge det meste af formiddagen, går vi ud for at finde ud af, hvordan vi kommer ud til IFS, det shippingfirma, der har med vores bil at gøre, da vi har fundet en busforbindelse, beslutter vi at tage der ud i morgen, vi handler på vejen tilbage til hotellet.
11. Juni
Til morgen tager vi bussen ud til IFS, men bliver sat af langt før, så da har gået lidt, spørger vi om vej i et firma, de er meget venlige, og de mener ikke at bus videre er til at at hitte ud af, så en af mændene, kører os simpenhen der ud, dejligt at opleve.
Vi får snakket med IFS, de ved ikke præcist hvornår skibet med vores bil kommer, ca. d. 17/6, men vi finder da ud af, at vi kan tage en gratis bus direkte herud, så den tager vi tilbage, inden vi går tilbage til hotellet, er vi på nettet og ude at handle på Ramblaén, som vel må kaldes strøget i byen, der er mange mennesker, kunstnere og handlene, så der er nok at se på, da vi kommer tilbage til Hotel "Nueva Colon", er det sengetid for drengene.
12. Juni
I dag har Nikolaj det ikke helt godt, så jeg tager alene ud til det Fiat værksted nærmest havnen og snakker med dem, for bilen er jo som bekendt ikke køreklar, og vi skal jo meget gerne køre hjem i den, så jeg prøver at sætte dem ind i bilens problem, og beder dem undersøge om der er reservedele på lager, det er nu ikke helt let, da de ikke kan ret meget engelsk, men nu ved de da, at bilen kommer.
13. Juni
Vi slapper af og hygger os, går ture i de små hyggelige gader nær hotellet og Rambla'en, vi går også ind på et marked, og køber frugt mm, f.eks dejlige jordbær til under 7kr..pr kilo altså!.
Tilbage på hotellet ringer jeg til vores rejsevenner, Siscu og Cristina, som vi fulgtes med i Iran og Pakistan, de bor i Igualada, en mindre, stille by, ca 60 km vest for Barcelona, de skal til Barcelona lørdag(15/6), så vi aftaler at mødes.
14. Juni
Går en tur ned på stranden, så drengene kan bruge lidt krudt på at klatre og lege i sandet, vi bliver der nu ikke så længe, for det er ret varmt, og der er ingen skygge.
15. Juni
Om eftermiddagen er der glædeligt gensyn med vennere Siscu og Cristina, vi går først en tur i byen og senere spiser vi sammen med dem, og vi har det meget hyggeligt, vi har jo meget at tale om, selvfølgelig hvordan vores rejser gik, siden vi blev væk fra hinanden i Sahival Montgomery i det østlige Pakistan, men også snak om mad, arbejde, og mange andre ting i Spanien og andre lande, senere går vi en tur, vennerne mener godt at vi kan få et billigere hotel, men dem vi prøver, er enten fyldte eller lige så dyre, som det vi har, så de foreslår at vi kan bo hos dem, de har et ekstra værelse, det vil vi gerne, men vi venter, til vi har fundet ud af, hvornår bilen helt præcist kommer i land.
16. Juni søndagsafslapning. 17. Juni
Forventningsfulde tager vi ud til shippingfirmaet, blot for at konstatere at bilen ikke er kommet, at de ved ikke, hvornår den kommer, eller hvor den er, så vi har det meget dårligt, det er meget frustrerende, for vi kan ikke gøre meget andet end at vente, vi er også ved at være lidt pressede, for vi havde egentlig planlagt at være hjemme den 20/6, det når vi jo ikke, men ikke nok med det, vores nummerplader, carnét(tolddokument) og forsikringer gælder jo kun 1 år og der er også andre ting, der gør at vi skal være hjemme d. 1/7, så nu er vi nødt til at sende en masse mail til forskellige steder og bede om udsættelse, vi møder heldigvis forståelse til den 1/7, så må vi bare håbe det er nok!.
Senere taler jeg i telefon med IFS, Shippingagenten, de har fundet af, at bilen bliver ca. 10 dage forsinket, den står stadig på Cypern, fordi den ikke kom med det planlagte skib *"#@GRRs!! og 3 gange ÆV.
Vi beslutter at tjekke ud fra hotellet, næste dag, og tage ud til vennerne i Igualada, der er ikke mere vi kan gøre, før bilen kommer nærmere.













Til toppen