Grænse 6 til Bulgarien
Vi kører stadig i Rumænien, der er mange Hestevogne på vejen, de bruges mest til landbrug eller bare til persontransport.
Dagens rejseråd: pas på med at køre i mørke i Rumænien, for der er hverken lys eller reflekser på føromtalte hestevogne, ligesom vi også så en del biler uden lys.
Ellers virker det egentlig ganske afslappende med de hestevogne, det får en til at tænke lidt over tid, stress og travlhed i hverdagen, hvis man nu kun havde en hestevogn, tror jeg faktisk ikke man kunne have stress samtidig, selvom det naturligvis ville være utopisk Morten Korch romantik i Danmark!.
Da vi nåede grænsebyen Ruse ved Donau kørte vi en del rundt for at finde selve overgangen, og da vi så nærmede os, blev vi stoppet af en civil person ved vejen, som påstod at han skulle opkræve nogen afgifter, det troede jeg ikke på og kørte videre, for så at blive vist hen til et slags kontor, hvor der sad en anden i civil, som havde nogle officielt udseende papirer med takster, som fortalte at vi skulle betale 45USD i forskellige vej og miljøafgifter, fordi han var flink og også havde børn, kunne vi slippe men 25 USD, uden kvittering!, da jeg stadig ikke troede på ham, sagde han, at vi bare kunne køre frem til tolden og tale med hans Boss, og så komme tilbage og betale, og da vi så ville gøre det, kom der en uniformeret tolder og sagde at vi bare skulle køre frem til overgangen, men det der foregik, var tydeligvis accepteret af myndighederne.
Fremme ved grænsen skulle vi ganske rigtigt betale 3 forskellige afgifter, på tilsammen 28USD!, så det var godt vi ikke betalte de første småsvindlere!
Efter lidt ventetid på den bulgarske side, der ligger i grænsebyen Giurgiu, er vi så i Bulgarien.
Der er 2 markante forskelle, som falder i øjnene, for det første er Bulgarien ikke nær så fattigt, og for det andet er vejskiltene på Kyrillisk, altså uforståelige Russiske bogstaver!, nu bliver da vist rigtig sjovt!, men heldigvis er nogle af de større, også skrevet med genkendelig skrift, men ellers er vi overladt til vores GPS og vores sparsomme kort, men det går da også rimeligt, men som vanligt er der ikke skyggen af campingpladser, så det ender (næsten som sædvanligt), med at vi parkerer i mørke i en rolig sidegade.