Fra Mongoliet til Moskva
Selvom det er en dagbog, har vi valgt at skrive om resten af togturen her, da det jo er lidt det samme vi oplever hver dag.
Hele dagen kører vi igennem mongoliet, et land med meget lange afstand imellem en gruppe af huse, også et land med meget ørken, det meste med tynd græsbevoksning, men på enkelte strækninger, fik vi en del støv ind, selv om vinduerne var lukkede.
Det var ret sjovt at kikke ud på landskabet pludselig var der en klat huse og så kunne der gå lang tid inden der kom noget, ind imellem så vi flokke af dyr, mest Får, Geder, Heste og Kameler.
Dagen går med at se på landskabet, snakke med vores med passagerer, og vi udveksler mange gode rejsehistorier.
Vi spiser middag i den mongolsk spisevogn, men det er dyrt, så vi vælger fremover at købe vores mad på perronerne, det er også sjovere, iøvrigt er togpersonalet, især de russiske, kendt for at sælge råvarerne til maden, hvis de kan få en god pris, så man ved aldrig, hvor længe der er mad i spisevognen....!.
Om aftenen når vi grænsen mellem mongoliet og rusland, det er ret let, men tager alligevel et par timer.
Om morgenen vågner vi så i Rusland, hvor vi skal køre i 3 dage, sammenlagt passerer vi 5 tidszoner, ca en om dagen, så det er ret underholdende at spørge folk om hvad klokken er, og høre om de så svarer i lokal eller GMT tid, bedre bliver jo ikke af at hele Kina er på Beijingtid, og at i Rusland går urene på stationerne på Moskvatid, mens alle andre bruger lokaltid!, selv har vi en god hjælp i vores E-MAP GPS, som ikke er sådan at snyde!.
Som dagene går, ændres landskabet, man kan bruge meget tid på at følge med, og lige være klar til at tage gode billeder.
Vi kører også forbi Baikalsøen, denne fantastiske sø, 636km lang, op til 79km bred, mindst 20mio år gammel, den rummer ca 23.000km3, næsten 20% af alt ferskvand på jorden, og om vinteren kan isen blive 10m tyk og alligevel være gennemsigtig, et meget smukt område.
Vi snakker med de andre, spiser og hygger, børnene keder sig heller ikke, der er også et par lege kammerater til dem, når toget stopper ved en perron, står vi ud for at kikke på tingene, vi må bla. købe strømper til Preben og Nikolaj, for her er meget koldt indimellem, og kulde er vi jo ikke ligefrem vænnet til!.
I toget er der en koger, så der altid er kogende vand, som vi bruger til at lave nudler og kaffe på.
Det er ret afslappende at tage den trans-sibiriske jernbane, det tager 6 dage, det kan lyde som lang tid, men det er det faktisk ikke, og heller ikke børnene keder sig.
Pludselig er det så blevet d. 3. juni, og vi er fremme i moskva, her venter vores kontaktperson, som skal følge os hen til vores hotel, som er ret dyrt, det er da også rimeligt godt, men måske ikke pengene værd, set med vore øjne, hvis vi skal sammenligne kunne vi sikkert få en kongeafsnit i Thailand.
Da vi har fået os indrettet og slappet af lidt, går vi en tur i byen, vi skal have lavet pasfoto af Preben og Alexander til vores Hviderussiske visa, og vi får også købe lidt mad, i et fint indkøbscenter, hvor han kan købe alt, men priserne begynder at ligne lidt for meget Europa!.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|