14.Maj 2002

Til kalenderen

Dag 321

Bangkok til Beijing

Så er der afgang til Beijing, vi står op kl 7 for at bliver klar til kl 9, hvor Suthep og Pom kommer efter os.
Flyet letter kl 11.05, inden vi tager afsted, tager vi et par billeder af os alle.
Da vi kommer ud til lufthavnen starter vi med at tjekke ind, herefter finder vi en pengeautomat, så Suthep og Pom kan få penge til pakken, herefter er det tid at sige farvel og tak for alt hvad de har gjort for os.
Så går vi ud til afgangshallen, hvor vi sætter os, indtil vi bliver kaldt ud til flyet, og kort efter letter vi.
Denne gang nyder Helle og Nikolaj turen mere end sidste gang og vi har alle en stor oplevelse og vi tager en del billeder.
Vi får serveret både drikkevarer og dejlig mad, som består af ris og meget store rejer eller kylling, salat, kage og noget det minder om flæskesteg, turen går hurtigt og kl 1630 lokal tid lander vi i Beijing.
Det første vi gør er at finde hotel reservationen, vi vil gerne finde et billigt hotel i centrum, vi finder et til 258kr, det tager ca 30 min med en shuttlebus, og herefter en taxa til 12yuan/12kr.
Så er vi fremme ved hotellet, som vi er meget spændt på, da vi ikke rigtigt ved, hvad man får for pengene her.
Det er et dejligt værelse vi får, rimeligt stort, 3 senge, tv, bad med varmt og koldt vand og lige udenfor summer det af liv og her er fyldt med en god atmosfære.
Efter at have slappet lidt af over en god kop kaffe, går vi ned i restauranten og spiser, vi bestiller en ret til os hver, men det skulle vi ikke have gjort, for det er nogle store portioner, vi får de er nok dobbelt så store som dem vi er vant til fra Thailand, bagefter går vi en tur ud i gaden og ser os lidt om, inden det er sengetid, vi skulle have planlagt morgendagen, men vi falder alle i søvn ret hurtigt.


Vennerne i Bangkok

(billedet fylder 205Kb)

Til toppen